Refusionspolitik

Retur- og fortrydelsesret for Lopapeysa ApS

Hos Lopapeysa ønsker vi, at du er helt tilfreds med dine varer. Hvis du fortryder dit køb, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din pakke.

1. Sådan gør du brug af fortrydelsesretten

Du skal give os besked om, at du fortryder købet senest 14 dage efter modtagelsen. Du kan sende en e-mail til info@lopapeysa.dk.

Når du har givet os besked, skal du sende varen retur til os hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at du har informeret os om din fortrydelse.

2. Nem returnering via vores returportal

For at gøre det så nemt som muligt for dig, har vi oprettet en returportal gennem Shipmondo. Her kan du bestille og printe en returlabel:

👉 https://return.shipmondo.com/lopapeysa

  • Returomkostninger: Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med returneringen af varen.

  • Ansvar: Du bærer ansvaret for varen fra leveringstidspunktet, indtil vi har modtaget den retur. Vi anbefaler derfor altid at sende med tracking.

3. Varens stand ved returnering

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret på en måde, der ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber.

Særligt for garn og uldvarer: Da vi forhandler naturprodukter, betragtes varen som værende taget i brug (hvilket kan medføre op til 100% værdiforringelse), hvis:

  • Banderolen på garnet er brudt eller fjernet.

  • Varen lugter af røg, mad, parfume eller husdyr.

  • Varen er vasket, strikket med eller på anden måde bearbejdet.

4. Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig (dog ikke returfragten, medmindre andet er aftalt) senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremsendt dokumentation for at have returneret den.

Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion (f.eks. tilbageførsel til MobilePay eller kreditkort).

5. Returadresse

Hvis du ikke benytter returportalen, skal varen sendes direkte til: Lopapeysa ApS Njalsgade 1 kl th 2300 København S

Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling (til pakkeshops).